Funco

Designet af Piet Hein i 1933. Ser dagens lys på opfindernes forårs-udstilling i året 1934.

Skærmen kan vinkles, så lampen spreder lys i alle retninger. Skærmens materialesammensætning gør også, at Funco er enkel hvid, når lampen er slukket, mens den får en smuk og livlig, todelt lysfarve, når pæren er tændt. Det ellipseformede tænd/sluk-træk, og fodens geometriske runding, der raffineret skjuler en sort stofledning fuldender denne klassiker.



Historien bag Funco Lampen

I 1933 tegnede Piet Hein lampen Funco

Nu har virksomheden Piet Hein besluttet sig for at give liv til den gamle lampe, som trods de mange år på bagen matcher en moderne stil på grund af sit enkle design. Skærmen er af bomuld og metal og kan drejes og sprede lys i alle retninger, mens en sort stofledning løber indeni foden af rustfrit stål.

Lampens form og funktion er skabt ud fra den alsidige kunstner og videnskabsmands typiske tilgang til livet: “Hvorfor ikke løse en enkel opgave enkelt”?

På billedet ses Piet Hein fremvise FUNCO-lampen på opfindernes forårs-udstilling i året 1934.

Piet Hein med Funco lampen