Vi holder lukket i perioden: Lørdag 11. Juli 2020 – Søndag 2. August 2020 (begge dage inklusive)

Porcelæn

Piet Hein benyttede første gang superellipsen i forbindelse med Sergels Torv i Stockholm i 1959. I de følgende år legede han med andre anvendelsesmuligheder for denne harmoniske figur. Det blev til Superæg, sports-arenaer, bakker, tekstiler og mange andre spændende ting. I samarbejde med en dansk porcelæns fabrik prøvede man også at lave tallerkener! Man havde dog ikke dengang en teknik, der kunne udføre tallerkenerne med tilpas præcision – og projektet løb ud i sandet. Tiderne har ændret sig og heldigvis er teknikken i dag så god, at det nu kan lade sig gøre.

En stor nyhed som er taget rigtig godt imod, er den nye gourmetserie fra Piet Hein, bestående af en middags-, frokost-, samt dyb tallerken i smuk superelipseformet design. Med udgangspunkt i de gamle produktionsprøver og mål har firmaet Piet Hein A/S optegnet den korrekte superellipse til tallerkener og tilført de detaljer, der var beskrevet fra Piet Hein´s hånd. Nemlig at de skulle kunne stables på den ”gammeldags måde”, men også på tværs (roteret 90 grader), således at man havde en dekorativ opstilling ved f.eks. en reception, men så det samtidig også var nemmere at tage sin egen tallerken fra stablen af tallerkener, med andre ord kunne tage den med en hånd og skulle ikke knække neglene i forsøget på kun at tage den øverste tallerken i stablen. Endvidere er der, på de flade tallerkener, lavet en ø formet som superellipsen ca. 1,5 mm høj. Her kan man f.eks. anrette sin bøf, såfremt man ikke ønsker den ufrivilligt blandet med sovsen. Denne detalje går igen på frokosttallerkenen, og her er det nærliggende at lave dekorative anretninger med f.eks. forretter eller desserter, for at opnå en perfekt visuel effekt.