Mennesket er i civilisationen på alle side, indendørs og udendørs, omgivet af en dyb, sjældent bemærket konflikt mellem to ældgamle måder at forme tingene på: den retvinklede og den runde. Biler på cirkelrunde hjul, styret af hænder på cirkelrunde rat, bevæger sig ad gader, som skærer hinanden i et retvinklet net. Huse består mest af rette vinkler, undertiden lettet op af cirkulære kupler og vinduer. Ved retvinklede eller cirkelrunde borde med rektangulære servietter spiser vi af cirkelrunde tallerkener og drikker af glas med cirkulære tværsnit. Vi tænder tændstikker fra rektangulære æsker, og vi betaler rektangulære regninger med rektangulære pengesedler og cirkelrunde mønter.
Selv vore spil er sammensat af retvinklet og rundt. Den meste udendørs sport spilles med runde bolde på rektangulære spillepladser. Indendørs spil fra pool til dam er samme blanding af de to formtyper. Hvor man end ser hen, sværmer det med kvadrater og cirkler og deres udtrukne former rektangler og ellipser.
Den danske digter og opfinder Piet Hein stillede fornylig sig selv et fascinerende spørgsmål: Hvad er den enkleste og smukkeste kurve som formidler mellem disse stridende tendenser?
Oprindelig videnskabsmand - er Piet Hein i de skandinaviske lande mest kendt som forfatter til de højtelskede, elegante, aforistiske digte kaldet gruk, med Kumbel hans trivelige i luften frit svævende dobbeltgænger, og som skribent på videnskabelige og humanistiske områder.
Norbert Wieners sidste bog "A/S Gud og Golem" er tilegnet ham. Norbert Wiener, elektron-hjernernes videnskabelige fader, skrev bl.a. om ham: "Han er epigrammets mester, og hans beherskelse af det engelske sprog er forbløffende". Modtagelsen af de engelske udgaver var enstemmigt entusiastisk. En kritiker skrev bl.a.: Om hundrede år vil tre danske forfattere blive husket: H.C.Andersen, Søren Kierkegaard og Piet Hein.
Piet Hein er først og fremmest en seriøs videnskabsmand med den naturvidenskabelige orientering som det stadige udgangspunkt for sin aktivitet. Han var i mange år, som det har været sagt, Niels Bohrs "åndelige ping-pong partner", og han mødtes gennem flere år jævnligt til diskussioner med Albert Einstein. Den naturvidenskabelige måde at stille problemer på ligger bag hans mange tekniske nyskabelser. Og har man gehør, kan man tydeligt mærke, hvordan Piet Heins interesser på dette område afspejler sig som visioner i grukkene. I tegningerne, der ledsager hver eneste digt, vrimler det med horisonter, himmelhvælv og solsystemer. Og den magiske sortkunst - symbolerne og de alfabetiske tegn - gør papirets hvide uendelighed til en evig baggrund for mennesket, der spejler sig i paradoksets fjerde dimension.
Denne evne til at abstrahere og at nedfælde løsninger i et kortfattet epigram eller en præcis formel har han i de senere år fået en enestående lejlighed til at vise idet helt store format.
Under den omfattende planlægning af Stockholms centrale del, hvis skyskrabere i dag dominerer byen, stødte man på uforudsete problemer. Trafikken førtes til og fra storbyens centrum ad to brede motorveje i nord-sydlig og øst-vestlig retning. I disse trafikårers skæringspunkt havde man planlagt en næsten 200 meter lang rektangulær plads, hvor en kæmpemæssig rundkørsel skulle afvikle bytrafikken.Problemet bestod i at finde den naturlige kurve for det mærkelige bygningsværk, et bassin med flere hundrede springvand og under det et fodgængerfortov med en kæmperestaurant af samme form. Det skulle udfylde torvet og opfylde både de trafikale og de æstetiske krav. En ordinær ellipse ville passe dårligt i den rektangulære plads. Man ville få trafikalt urimeligt spidse sving i ellipsens ender. Lignende vanskeligheder stødte man på, da man forsøgte at stykke kurver sammen af 8 forskellige sæt cirkelbuer.
Så henvendte den svenske arkitekt David Helldén sig til Piet Hein, for hvis matematiske og artistiske begavelse denne opgave blev en spændende udfordring, der førte til en lige så spændende løsning. Piet Hein fandt frem til formlen for en figur, som han kaldte SUPERELLIPSE® og ved hjælp af en computer beregnede han 400 koordinatpar, hver med 15 decimaler, og fik påtegnet de store, præcise kurver, som med forbløffende fuldkommenhed opfyldte opgavens elementære krav. Ikke alene var de en lykkelig blanding af den elliptiske og den rektangulære figurs umiddelbare skønhed, men de kunne også indskrives i hinanden, så at der opstod en harmonisk sammenhæng og parallelitet mellem de koncentriske figurer.
Dermed var også de trafikale problemer løst, og Stockholm by accepterede omgående Piet Heins SUPERELLIPSE® som grundmotiv for byens nye centrum, der, da det blev færdigt blev en enestående turistattraktion.
Piet Heins originale løsning af problemet skaffede ham international berømmelse, - ikke mindst blandt arkitekter og byplanlæggere. Men det viste sig samtidigt, at han med sin SUPERELLIPSE® havde skabt en figur, der virkede mærkeligt fascinerende, formentlig på grund af den matematiske lovmæssighed dens form er bestemt af, og hvormed den adskiller sig fra alle tilfældigt tegnede ovaler. Og hvorom alting er, så har han også lavet SUPERELLIPSE® borde og stole, fade, bakker, lamper sølvtøj, tekstilmønstre etc. Men ikke nok med det. Han lod sin SUPERELLIPSE® opstå i tredimensional skikkelse, det såkaldte SuperÆg.
Eksempelvis er denne rumlige udformning af SUPERELLIPSE®, udført i mindre størrelser, i aluminium, messing, sølv og ædelsten, og lige fra starten solgt i hundrede tusinder af eksemplarer, imponerende oplag for en lille ting, der ikke kan "bruges til noget", men er en smuk skulpturel amulet, rar at have i hånden, og samtidig er et nerveberoligende legetøj.