Lysestager

Tegnet under 2. Verdenskrig



Lysestager fra Piet Hein - Karlsvognen

Ideen til Karlsvognen fik Piet Hein i 1944 i Argentina, hvor han dengang boede og kom til at savne den nordlige stjernehimmel. Piet Hein designede lysestager og begyndte at eksperimentere med at overføre stjernebilledet til en syvarmet lysestage, der kunne lyse op overalt på kloden. Efter hjemkomsten til Danmark blev der fremstillet ét eksemplar. Det er siden blevet til mange, mange flere, og i dag er Karlsvognen stadig ideel til både at skabe kosmisk, god stemning og være et skulpturelt stykke gedigent, dansk design i hjemmet. De syv lysarme er fleksible, så lysene kan skinne på række eller fra flere vinkler. Karlsvognen i hvid og mat sort er elegante udgaver, der stilmæssigt rammer både moderne og klassiske indretninger, mens modellen i rustfrit stål er tidløs og holder generation efter generation. Vil du gerne udtrykke din egen stil, har du nu mulighed for at designe din egen Karlsvogn. Med vores Coloured by Customer kan du farvelægge lysestagen efter eget valg – skal den være blå, grøn, gul, orange, rød, lilla, turkis, pink, hvid og sort eller måske en kombination? Det er helt op til dig.

Coloured by Customer Karlsvogn - design din egen lysestage, så den passer perfekt til din stil, humør eller politisk overbevisning.

 

Piet Hein enkelt lysestager

Piet Heins enkeltstager i rustfrit stål og glas lysestager er med årene blevet klassikere i mange danske hjem. Det enkle, tidløse design passer til utallige stilarter og favner flere generationer. Stagerne har navn efter planeter, fordi designet er inspireret af Piet Heins syvarmede lysestage Karlsvognen.

Mars, Venus, Jupiter og Saturn er smukke hver for sig og kan bruges overalt i boligen. Sættes de flere sammen bliver der skabt en hel særlig, dekorativ dynamik på grund af stagernes forskellige højder. Vælg maxi udgaven, når du vil skabe æstetik på gulvet med de imponerende rustfri lysestager. Stagerne er forstørret 2,2 gange i forhold til de små modeller og passer derfor perfekt i enhver hyggekrog i stuen, gangen eller værelset. Kun din fantasi sætter begrænsninger.

 

Piet Hein lysestage - Sydkorset

Sydkorset er et stjernebillede på den sydlige himmelkugle, og i Piet Hein-regi en firearmet, tidløs lysestage, der præcis som “storebroren” Karlsvognen har fleksible arme. Det betyder, at Sydkorset til frokost kan stå snorlige på bordet og passe ind i en moderne, stram opdækning for ved aftenmåltidet at stråle fra flere “skæve” vinkler ned på et afslappet måltid og selskab.

Udgaven i rustfrit stål ser ekstra smuk ud, når den placeres i bløde, organiske rammer og går godt i spænd med de fleste træsorter.
 

Sydkorset i hvid og matsort falder perfekt ind i tidens indretningstendens med at kølige, kunstneriske takter mikses med bløde strukturer, douce nuancer og træ. På den måde bliver stagerne i basiskulørerne sort og hvid netop de genstande i rummet, som stikker ud, skaber ro, og som alligevel med sine smukke detaljer udfordrer øjet.

Lysestager fra Piet Hein – stilrene og minimalistiske stager, der pryder i ethvert hjem.

Se også de flotte design lamper, bordlamper og loftlamper fra Piet Hein hvis du ønsker flot belysning.